Sammenhæng i din sundhed.

Efter 12 år som regionsrådsmedlem og de sidste 8 som medlem af hospitalsudvalget vil jeg med erfaring og overblik kunne bidrage med meget, når den nye sundhedsreform skal implementeres og virke fra 1. januar 2027.
- Der skal sikres sundhedstilbud tæt på borgerne i hele regionen.
- Psykiatrien skal styrkes.
- Der skal sikres sammenhæng mellem psykiatri og somatik.
- Der skal sikres sammenhæng ved udskrivelser af borgere til aflastning eller til eget hjem.
- Det skal gælde både dem med psykisk sygdom og hvis man har andre sygdomme.
- Det der virker i kommunerne i dag skal bevares.
- Patienter, pårørende, praktiserende læger og andre parter skal inddrages.
Med ny sundhedsreform i Danmark skal kommuner og regioner arbejde tættere sammen for at sikre bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene.
Det skal ske i de kommende nye sundhedsråd, der med udgangspunkt i Hospitalsenhed Midt optageområde; Viborg, Silkeborg og Skive bliver sammensat af 5 byrådsmedlemmer fra de 3 kommuner og 6 regionsrådsmedlemmer udpeget af regionsrådet. Disse 11 folkevalgte får ansvaret for sundhedsområdet i de 3 kommuners geografiske område.
Med tidligere erfaring fra byrådet i Viborg og foreløbig 12 år i regionsrådet, hvor jeg via medlemskabet af hospitalsudvalget har fået stor indsigt, vil jeg i den nye struktur kunne bidrage med indsigt og sikre sammenhæng i sundhedstilbuddene mellem region og kommune.
Derfor stiller jeg op til både regionsråd og byråd. det gør jeg blandt andet for at sikre indførelsen af den nye struktur bliver til gavn for den enkelte borger, der får brug for sundhedsydelser.
Mine overordnede valgløfter til byrådsvalget kan ses på http://www.Vinderkommune.dk
MED VENLIG HILSEN
Ib Bjerregaard
Kandidat til Viborg byråd og regionsrådet.






Accepter kun nødvendige cookies